Pizzasnegle med BBQ kylling
Mangler du inspiration til en lækker frokost eller madpakke? Så giv disse pizzasnegle et skud. De er nemme at lave, og så kan de fryses ned, så du evt. kan lave en stor portion på en gang.
Giver: 10 stk.
1 stk indeholder 175 kcal
Ingredienser:
1 rulle færdiglavet pizzadej (400 g)
60 g BBQ sauce
75 g revet ost (15%)
2 kyllingebryster
1/2 rødløg, finthakket
Lidt peber
3 stykker bacon
Evt lidt frisk persille til toppen
Fremgangsmåde:
Kog kyllingebrysterne i 30 min. Imens steges bacon på en pande eller i ovnen til det er færdig.
Når kødet er færdig rives det fra hinanden, så det bliver til pulled chicken.
Forvarm ovnen til 200 grader.
Rul pizzadejen ud og spred bbq-sovsen ud over hele dejen.
Drys ost, hakket rødløg, kylling og peber ud over dejen.
Riv bacon i små stykker og drys ud over dejen.
Rul dejen sammen og skær den ud i 10 små pizzasnegle.
Bag i ca. 13 min (hold øje med dem).
Drys evt. med lidt frisk persille, når de skal serveres.
Velkommen til
Velkommen til mit sunde madunivers.
For mig må sund mad gerne være nemt, faverigt og lækkert.
Jeg håber, at du bliver glad for, hvad du finder blandt mine opskrifter.
God fornøjelse!