Stegte nudler med soya, grøntsager og sesamfrø
Mangler du en hurtig og nem aftensmad - så prøv disse nudler, Da det er fuldkornsnudler, er de dejlig mættende, og derudover er retten fuld af gode grøntsager.. så bliver det ikke bedre!
Giver: 4 portioner
Én portion indeholder 400 kcal
Ingredienser:
250 gram fuldkornsnudler
1/2 dl soya
2 spsk. hvidvinseddike
2 spsk olivenolie
1/4 tsk. sort peber
1 spsk. sukker
1 tsk olivenolie
4 forårsløg, hakket
3 spsk. ristede sesamfrø
450 g optøede wok grøntsagsblanding (købt på frost)
Fremgangsmåde:
Kog nudlerne i en gryde med kogende vand efter anvisning på pakken. Når de er færdige hældes vandet fra og de overhældes med koldt vand. Dræn igen og stil til side.
Mens nudlerne koger, kan du lave marinaden. Bland 2 spsk olivenolie, soya, hvidvinseddike, sukker og sort peber sammen og sæt til side.
I en stor pande eller wok opvarmes 1 tsk. olivenolie. Steg de hakkede forårsløg heri i ca 30 sek.
Tilføj de optøede grøntsager og steg i et par minutter.
Tilsæt nudlerne og marinaden til panden og bland rundt, indtil nudlerne er helt dækkede af marinaden og er blevet gennemvarme.
Server med lidt frisk forårsløg på toppen og drys med ristede sesamfrø.
Velkommen til
Velkommen til mit sunde madunivers.
For mig må sund mad gerne være nemt, faverigt og lækkert.
Jeg håber, at du bliver glad for, hvad du finder blandt mine opskrifter.
God fornøjelse!